Bastiaan-historier
Sidste dag i Helden
Bastiaan gik med et bredt smil langs de smalle brostensbelagte gader i Helden mens solens sidste stråler langsomt forsvandt bag horisonten. Det var hans sidste dag i denne maleriske lille landsby hvor han havde nydt en vidunderlig ferie. Det havde været en ferie fyldt med eventyr sjov og venskab. Med sin røde kasket og en rygsæk fuld af minder på ryggen følte han sig munter og en smule melankolsk.
I sin tid i Helden havde Bastiaan fået nye venner. Sammen havde de leget gemmeleg i timevis blandt de gamle egetræer taget på eventyrlige cykelture gennem de grønne marker og grinet til maven gjorde ondt. Det var øjeblikke han ville værdsætte for evigt.
På denne varme aften gik Bastiaan roligt langs det stille vand i floden der snoede sig gennem landsbyen. Hans spejling dansede på vandets overflade mens han kastede småsten hen over vandet. Han så krusningerne sprede sig og forsvinde ligesom hans tid i Helden. Da aftenen faldt på begyndte Bastiaan at gå langsomt hjem. Den lille hytte hvor han boede føltes som et andet hjem. Duften af nybagte rundstykker strømmede fra bageriet på hjørnet og fyldte hans næse da han nærmede sig. Han tænkte på den venlige bager der hilste på ham hver morgen med et varmt smil.
Undervejs så han de velkendte ansigter af landsbyboere der hilste venligt på ham. De kendte ham alle ved navn nu og det føltes som om han altid havde boet der. Det var magien ved Helden: landsbyen omfavnede dig som et familiemedlem selvom du kun var der midlertidigt.
Da han ankom til hytten bemærkede Bastiaan at hans forældre allerede var i gang med at pakke deres ejendele. I morgen skulle de tilbage hjem tilbage til byens travlhed. Bastiaan følte en knude i maven ved tanken. Han var ikke klar til at tage af sted endnu; han ville blive her og lege på de åbne marker for evigt.
Aftenen gik med hygge og latter. Bastiaan og hans forældre delte historier om deres tid i Helden mens de nød en sidste lækker middag på landsbyens charmerende café. Tiden fløj af sted og før de vidste af det var det tid til at gå i seng. Bastiaan lå i sengen og kiggede ud af vinduet på den klare stjernehimmel. Han følte en blanding af lykke og nostalgi. Han skulle rejse i morgen men minder om hans eventyr i Helden ville altid være med ham.
Da han langsomt lukkede øjnene besluttede han at han aldrig ville glemme denne ferie. Han ville tænke tilbage på de venlige mennesker den smukke natur og de uforglemmelige øjeblikke han havde oplevet her. Og hvem ved måske en dag ville han vende tilbage til denne fortryllende landsby hvor drømme blev til virkelighed omend kun for en kort stund som hans egen. Med den tanke faldt Bastiaan til sidst i en dyb fredfyldt søvn hans hjerte fyldt med varme minder om en sommer fuld af glæde i Helden.